Der findes flere graviditetssymptomer, der kan indikere, at du
måske er gravid. De varierer fra kvinde til kvinde og fra graviditet
til graviditet.
Hvis du er gravid, bemærker du måske et eller flere af disse
symptomer. Vær ikke nervøs, det er ikke sandsynligt, at du får
dem alle sammen samtidig.
På samme måde behøver du ikke bekymre dig, hvis du ikke
oplever nogen af dem. Det er muligt at være gravid uden at
bemærke nogen af de 'klassiske' tegn på graviditet, som er
beskrevet her.
Klassiske symptomer på graviditet
Menstruationen udebliver. Det er det tidligste og mest
pålidelige tegn, hvis du har en regelmæssig månedlig cyklus. Men
det er muligt at få en lettere blødning eller pletblødning omkring
det tidspunkt, du forventede at få menstruation, selv om du er
gravid.
Hvis du ikke har en regelmæssig cyklus, bemærker du måske nogle af de andre graviditetssymptomer, inden menstruationen
udebliver.
Træthed. Du kan føle dig usædvanligt træt i de første uger af
graviditeten. Det skyldes sandsynligvis det stigende niveau af
hormonet progesteron.
Kvalme. Du får måske kvalme og kaster op mellem omkring 2. og
8. uge af graviditeten. Selv om det ofte kaldes 'morgenkvalme',
kan det forekomme på alle tider af dagen eller om natten.
Ændringer i brystet. Du bemærker måske, at dine bryster bliver
større, føles ømme eller spændte (som det sker hos nogle
kvinder, lige før de får menstruation) i de første uger af
graviditeten. Desuden bliver blodårerne måske tydeligere, og dine
brystvorter kan blive mørkere.
Behov for at komme på toilettet oftere. Omkring 6-8 uger
efter befrugtning, opdager du, at du skal op om natten for at gå
på toilettet. Nogle gravide kvinder oplever også, at de 'lækker'
lidt, når de hoster, griner eller nyser.
Humørsvingninger og stress. Du kan få hurtige
humørsvingninger i begyndelsen af graviditeten og måske
begynde at græde en gang imellem uden at vide hvorfor. Det
skyldes sandsynligvis ændringerne i hormonniveauet, der
forekommer i kroppen.
Ændret smag af mad. Du oplever måske, at du ikke længere
bryder dig om ting som f.eks. te, kaffe eller fed mad. Nogle
kvinder oplever også trang til typer af mad, som de normalt ikke
kan lide.
Hvis du har mistanke om, at du måske er
gravid og oplever disse symptomer, bør du tage en
graviditetstest. Klik her, hvis du vil vide mere om Clearblue graviditetstest.